Efter et par år med nedlukninger genoptager DGI Byen nu deres gode tradition om sommerudstilling i Øksnehallen, som skal inspirere og give oplevelser til københavnere og sommerturister i København.

I år handler deres sommerudstilling om danske computerspil, som er kendte over hele verden. Udstillingen tager publikum med på rejsen fra skitse til det færdige spilunivers, og publikum får muligheden for at komme helt bag kulisserne i designfasen af spil som bl.a. Inside, HITMAN og Subway Surfers, blot for at nævne nogle stykker.

De ønsker med udstillingen at hylde den danske spilbranche, og bygge bro mellem generationer, som indimellem ser meget forskelligt på computerspil og samtidig skabe en fælles forståelse for, hvorfor computerspil er så dragende for den der spiller.

New Worlds Emerge åbner 25. juni og har åbent til 4. august. Billetter i indgangen. Læs mere her. 

Foto ABW