ALtid sommer på glyptoteket Nyd sommersolen på tagterrassen eller middelhavsstemningen i Vinterhaven (alt afhængig af vejrgudernes planer).
Picnic har åbnet en pop-up café på tagterrassen, så du kan smage en lækker iskaffe, limonade eller snacks med udsigt over byen. Se åbningstiderne her.
Oplev også den anmelderroste særudstilling Suzanne Valadon – model, maler, rebel, og se værker med dristige konturer og stærke farver. Udstillingen vises frem til 31. juli.
I juni skyder vi sommeren i gang med god stemning på tagterrassen, performance i Festsalen og et splinternyt lerværksted for børn og deres voksne. Vi ses på museet!
torsdag på taget Skal du med til byens bedste torsdagsbar på museets tagterrasse? Igen i år inviterer vi til Torsdag på taget hver torsdag fra 2. juni og sommeren ud.
Glæd dig til kølige drinks og lækker mad i uformelle rammer med uovertruffen udsigt over København.
Hvis vejret er dårligt, rykker vi hele herligheden ned under Vinterhavens palmer.
Billetsalget er allerede i fuld gang. Hvem vil du invitere med?
DRYPPENDE STOF – SAPFOS FRAGMENTER Gå ikke glip af den populære operaperformance DRYPPENDE STOF – Sapfos fragmenter, der ved premieren fremkaldte de helt store følelser. Publikum gik tavse derfra, flere rørt til tårer, og anmelderne enten knuselskede forestillingen eller gav den kras kritik.
Performancen er baseret på oldtidens mest kendte kvindelige digter, queer-ikonet Sapfo, hvis digte efter tusindvis af år er lige aktuelle med emner som grænseløs kærlighed, erotik og det guddommelige.
Spilletider: 2. – 11. juni. Læs mere og se traileren her.
MØNSTRE OG MONSTRE – Glyptotekets lerværksted Glæd dig til at opleve Glyptotekets nye lerværksted for børn!
Fra den 18. juni og hele sommeren kan børn i alle aldre sammen med deres voksne give den gas med at lave tryk i ler i Glyptotekets værksted.
Bliv inspireret af det mylder af mønstre og monstre, der er på museets gulve, vægge og lofter, og lav jeres egne fantasidyr og ornamenter til en stor fælles udstilling.
Værkstedet ligger lige under Glyptotekets tagterrasse, hvor I kan snuppe en forfriskning og nyde udsigten.
Mønstre og Monstre – Glyptotekets lerværksted er åbent fra 18. juni til 4. september, tirsdag til søndag kl. 11-15.
tour de france Torsdag den 30. juni skruer vi op for den franske stemning til en særlig udgave af torsdagbaren på tagterrassen. Vær med, når vi varmer op til Tour de France med østers, bobler og franske vinyler til TOURsdag på taget. Køb billet her.
De fransktalende kan også se frem til to særlige omvisninger om museets franske kunstsamling – på fransk. Find omvisningerne Tour de l’art Français søndag den 1. og 3. juli i kalenderen her.
Du kan selvfølgelig også se museets franske kunstsamling på egen hånd. Se trafikinfo i dagene omkring Tour de France her.
KØB BILLET TIL TOURSDAG PÅ TAGET
omvisninger hver søndag Hvordan fungerede demokratiet i antikkens Grækenland? Og hvem var den franske model, maler og rebel Suzanne Valadon? Få historierne på en af de gratis omvisninger hver søndag kl. 14-15 i juni.
Børn og deres voksne kan også komme med på en sanselig familieomvisning hver søndag formiddag kl. 11-12. Her skal vi tegne, lytte til historier og se på Glyptotekets skulpturer og rum på nye måder.
nye entrÉpriser Fra 1. juni justerer vi priserne på entré og årskort. Helt konkret stiger priserne på entré med 10 kr. og årskort med 20 kr. (på nær årskort for under 27).
særligt for årskortholdere Som årskortholder til Glyptoteket får du 10 % rabat på billetter til DR Koncerthusets forestilling Streger og toner.
Her kan du bl.a. opleve performance-operaen Bella Ballerina, som tager afsæt i etruskiske gravmalerier, som kan opleves på Glyptoteket.
Få 10 % rabat på forestillingen fredag den 10. juni kl. 20 her. Få 10 % rabat på forestillingen lørdag den 11. juni kl. 20 her.
FØLG OS PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM
AKTUELT PÅ GLYPTOTEKET Særlige åbningstider 2. pinsedag, mandag den 6. juni: Museet er åbent 10-17
Museumsbutikken Find inspiration til gaver i Glyptotekets webshop, eller kom forbi museumsbutikken i museets åbningstid. Entré er ikke nødvendig.
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556København V
Denmark