Gennem seks årtier har Diana Ross bidraget til den internationale sangskat og sat et seriøst aftryk på genrer som soul, disko, pop og R&B. Nu lægger hun vejen forbi Fredagsrock i Tivoli på sin Beautiful Love Performances Legacy Tour og deler et helt livs minder, musik og magi.
Hendes mageløse bagkatalog af klassikere inkluderer Love Hangover, Upside Down, I’m Coming Out og Ain’t No Mountain High Enough. Dronningen af soul og disko spiller til Fredagsrock d. 9. august klokken 22.00, og publikum opfodres til at komme i god tid. Pladsreservationerne frigives i dag onsdag den 31. juli kl. 10.00, så hvis man vil opleve dronningen af soul og disko til Fredagsrock i Tivoli, skal man reservere en plads.
Allerede i november måtte Skanderborg Festivalen melde udsolgt, så hvis man ikke har fået billet, kan man altså opleve Diana Ross til Fredagsrock d. 9. august. Musikgudinden optrådte senest i Danmark i 2023, hvor hun spillede i Royal Arena, som var første gang i 50 år, at Diana Ross besøgte Danmark. 50 år tidligere, nemlig helt tilbage i 1973, optrådte hun i Falkonersalen på Frederiksberg.
Pladsreservationer Fredagsrock med Diana Ross
For at give alle en god koncertoplevelse i Tivoli er der pladsreservation til koncertområdet til Fredagsrock med Diana Ross. Pladserne bliver frigivet via Tivolis hjemmeside i dag onsdag den 31. juli kl. 10.00. Gæster skal stadig købe entrébillet eller Tivolikort for at få adgang til koncerten, men selve pladsreservationen koster ikke ekstra. Hvis man har reserveret pladser, men er forhindret i at deltage, opfordrer Tivoli publikum til at annullere sin pladsreservationer, så andre kan få glæde af dem. Tivoli frigiver løbende annullerede reservationer helt frem til koncertstart via Tivolis hjemmeside.
Har været en inspiration for de allerstørste
Diana Ross blev født og voksede op i Detroit, hvor hun var en central figur i Motown-æraen og er nu en amerikansk ikon og legende på niveau med Aretha Franklin og Whitney Houston. I 1960’erne var hun en del af gruppen The Supremes, som i dag stadig er den bedst sælgende kvindelige gruppe i amerikansk historie, og i 1970’erne startede hun en særdeles succesfuld solokarriere. The Supremes blev dannet tilbage i 1959 og inspirerede store navne som The Temptations, The Four Tops og Jackson 5.
Sange som Baby Love, Stop! In the Name of Love og You Can’t Hurry Love repræsenterer epokegørende øjeblikke i musikhistorien og fremhæver det utrolige antal år, Diana Ross har været aktiv. Som solist har hun udgivet 25 studiealbums siden 1970. Hun var i øvrigt en livslang ven af Michael Jackson. I 2016 modtog hun en Presidential Medal of Freedom af daværende præsident Barack Obama.
Inden Diana Ross går på scenen klokken 22.00, kan man opleve DJ Tia Turn Tables varme Plænen op klokken 19.00, og allerede fra klokken 16.00 inviterer Tivoli til Havefest med comedy, DJ’s, quizzer og drinks på Plænen eller ved Orangeriet. På Orangeriet kan man få sig et godt grin, når Niels Nielsen, Johnny Robertson og Mark le Fêvre underholder fra klokken 20.30.
Marika Hakesberg, chef for Musik & Underholdning i Tivoli siger:
”Musikalsk pioner, globalt ikon og den ultimative entertainer. Diana Ross er en vaskeægte legende. Hun er et af de navne, jeg personligt har glædet mig mest til at opleve på Plænen i år. Jeg er sikker på, at det bliver en aften, hvor alt går op i en højere enhed. Det er en enestående mulighed for at opleve en historisk kæmpestjerne, før det er for sent.”
45 artister spiller til Fredagsrock i løbet af sommeren
Diana Ross er blot af de i alt 45 artister og bands, der i løbet af 2024 spiller til Fredagsrock 19.00 og 22.00. Koncerten den 9. august markerer et af mange højdepunkter i sæsonen, hvor man også kan opleve navne som Chris Isaak, Tim Christensen, Ida Laurberg og Danser Med Piger
Der bliver sat punktum for Fredagsrock 2024 med danske Saveus, der lukker Fredagsrock-sæsonen den 20. september.
Pladsreservation til Fredagsrock med Diana Ross
For at give alle en god koncertoplevelse i Tivoli er der indført pladsreservation til koncertområdet til Fredagsrock med Diana Ross. Pladserne frigives 9 dage før koncerten.
Pladsreservationen er eksklusive indgang til Tivoli, så publikum skal stadig købe entrébillet eller Tivolikort for at få adgang til koncerten, men selve pladsreservationen koster ikke ekstra. Publikum opfodres til at komme i god tid. For at sikre gæsterne en god koncertoplevelse tager Tivoli forbehold for, at det kan blive nødvendigt at lukke for adgangen til Tivoli. En pladsreservation er således ikke en garanti for adgang.
Hvis man er forhindret i at deltage, opfordrer Tivoli publikum til at annullere pladsreservation, så andre kan få glæde af den. Tivoli frigiver løbende annullerede reservationer helt frem til koncertstart.
Fredagsrock-programmet 2024 kl. 19.00 og 22.00
9. august 19.00: DJ Tia Turn Tables
22.00: Diana Ross
16. august 19.00: DJ Katrine Ring
22.00: Chris Isaak
23. august 19.00: Lord Siva
22.00: Alex Vargas
30. august 19.00: Dopha
22.00: Tim Christensen
6. sep. 22.00: Ida Laurberg + Danser Med Piger
13. sep. 22.00: Faustix + Kato
20. sep. 22.00: Saveus
Havefest og endnu mere Fredagsrock
I juni, juli og august er der Havefest i Tivoli inden Fredagsrock-koncerterne. Det betyder, at der kan varmes op til Fredagsrock med DJ’s, quizzer, comedy og øl allerede fra kl. 16.00. Derudover byder Tivoli på Fredagsrockkoncerter både klokken 19.00 og 22.00 i sommermånederne.
Fredagsrock præsenteres i samarbejde med Royal Beer.