Bogen “Grænseløs” er Mettes 13. bog – og den er meget personlig og uden filter. Det oplyses i en pressemeddelelse.
I bogen fortæller Mette hudløst ærligt om at vokse op i en kaotisk skuespillerfamilie, domineret af alkoholmisbrug, vold, løgn og narcissisme. Hun tager os med på sine indre såvel som ydre rejser, hvor hun gradvist løsriver sig fra barndommens dysfunktionelle mønstre og finder sin egen vej i tilværelsen. Fra at være vokset op som et usynligt barn i en grænseoverskridende familie lever Mette i dag en fri tilværelse som nomade og har fundet styrken i at stå ved sig selv på godt og ondt.
»Mange har rejst og oplevet mere end Mette Glargaard, men få har flyttet sig så meget som hun. Fascinerende, inspirerende og beundringsværdigt.« – Søren Godiksen, officer
»Når man har læst Mettes bog, ved man, hvad en dysfunktionel familie er, og hvordan det er muligt med lærdom og selvindsigt at løsrive sig.« – Dorte Bach, lægesekretær
»Jeg har aldrig før læst en bog, som har bidt sig fast i mig – sådan helt indeni.« – Mette Riising, forlagsblæksprutte
»Hudløs ærlig, selvudviklende selvbiografi. Det er en stærk personlig beretning om Mettes indre mishandlede barn, unge teenager og unge kvinde i en terapeutisk proces. Jeg får lyst til at læse mere!« – Henning Bjerg, coach og skyggevejleder
»En blottet, spændende og meget ærlig fortælling.« – Majbritt Juhl, industrioperatør.
Et par uddrag fra 1. kapitel:
”Der var både ludere, lommetyve og junkier blandt mine venners forældre. Luderne var de sødeste, og lommetyvene de sjoveste. Kvarteret jeg voksede op i, Humleby på Vesterbro i København, var en blandet forsamling af misbrugere, arbejdere, akademikere og kunstnere. En del af de børn, jeg voksede op sammen med, fik tæsk, og et par stykker blev seksuelt misbrugt. De fleste, jeg kendte, følte sig på den ene eller anden måde anderledes. Men vi var anderledes sammen.”
”Anderledesheden var svær at definere for et barn, men allerede som ganske lille fornemmede jeg den. Jeg så forældre komme smilende ind ad børnehavelågen, kramme deres barn og sidde med det på skødet, mens de lyttede til, hvad barnet havde lavet i løbet af dagen. Jeg iagttog tavst, når det skete, som om jeg lurede ind ad nøglehullet til en aflåst verden af kærlighed, som jeg ikke kunne få adgang til.”
”Jeg er blevet inviteret til min første fest i ungdomsklubben. De andre piger taler om, hvad de skal have på, så jeg forstår, at man skal have noget særligt tøj på, når man skal til fest. Jeg har set kvinderne til min fars fester og sætter lighedstegn mellem deres påklædning og de forventninger, der må være til, hvad jeg skal tage på til denne fest. I en butik i Istedgade finder jeg et par sorte plastiksandaler, der er så høje, at jeg næsten ikke kan gå i dem. Jeg køber også en sort, lårkort nederdel i nappa og et korset, der løfter brysterne.
Da jeg møder op til festen, bliver de andre piger mærkelige, da de ser mig. De trækker sig væk fra mig og hvisker med hinanden. Drengene flirter med mig og bringer mig sodavand og spørger, om jeg er en luder. Jeg griner bare. Jeg mærker et kæmpe ubehag i kroppen over den opmærksomhed, jeg får. Det er ikke rart. Det er en forkert opmærksomhed. Men det er opmærksomhed.”
Del gerne siden her og du er også velkommen til at følge Mette Glargaard på Facebook lige her.