Et mentalt frirum for børn i Sct. Matthæus Kirke Har du også ind i mellem følelsen af, at skole eller venner og fritidsinteresser lægger sig oven på dig som en kæmpe sæk kartofler?
Drømmer du om et sted, hvor ingen råber ad hinanden, hvor ingen er sure og stressede, hvor ingen vil bestemme over dig eller se ned på dig eller dømme dig? Et sted hvor alting ikke er så hype? Så prøv Ro på – mindfulness for børn i Sct. Matthæus Kirke, Matthæusgade 31 på Vesterbro. Kom en enkelt gang, og prøv det af sammen med andre, der har det som dig.
De har hold for 6-9-årige og hold for 10-13-årige. Det koster ikke noget at være med, men din mor eller far skal tilmelde dig til dagen.