Det nye trusselsbillede og de mange små og store kriser, som potentielt kan påvirke sundhedsområdet, betyder, at Region Hovedstaden har oprettet en tværgående beredskabsenhed.
Den nye enhed skal understøtte, at alle regionens hospitaler, virksomheder og centre er godt rustet og kan arbejde på tværs og omstille sig hurtigt, når krisen rammer. Regionsdirektør Jens Gordon Clausen understreger, at det kræver øvelse – også med andre myndigheder
Vi oplever løbende små og store kriser på sundhedsområdet som fx corona, cyberangreb og strømsvigt. For at styrke kriseberedskabet, mindske krisernes påvirkning på borgerne og imødegå hybride trusler har regionsrådet i Region Hovedstadens besluttet at oprette en tværgående enhed, der skal sikre en ensartet og handlekraftig planlægning for at håndtere kriserne, når de opstår. Den står også for overvågning og opdatering af risikobilledet for Region Hovedstaden.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) erkender, at vi fik et wake-up call, da Herlev Hospital i april blev ramt af et omfattende strømsvigt.
“Vores beredskab fungerede rigtig flot, men der blev på tværs af myndigheder og internt i regionen drøftet tværgående læringspunkter fra beredskabsindsatsen. De skal omsættes til en forbedret organisering på beredskabsområdet, og den nye krisestyringsorganisation indgår i regionens sundhedsberedskabsplan. Vi er nødt til at kigge bredere på beredskab end hidtil, så vi ud over større ulykker fx også skal kunne rumme virusangreb, cybersikkerhed, indkøb af kritiske varer, forsyningssikkerhed af el, vand og gas og hybride trusler,” siger Lars Gaardhøj.
Øvelse med andre myndigheder
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen understreger, at regionen har haft et stigende fokus på de trusler, der allerede opleves og også ses i sundhedsvæsenet i udlandet.
“Jeg er ikke ude på at skræmme nogen, men vi er simpelthen nødt til at være bedre beredte og ikke mindst styrke vores samarbejde med de andre myndigheder. Og sammen med dem skal vi øve os. Det er ikke nok at have flotte planer i skuffen – en stor og vigtig del af at være forberedt handler om at øve. Enhver der har håndteret større kriser ved, at når man står midt i krisen, så er det i virkeligheden mange praktiske detaljer, der fylder og gør en forskel,” siger Jens Gordon Clausen, og tilføjer, at regionens øgede fokus på kriseberedskab ligger i god forlængelse af regeringens nye Beredskabsministerium.
“Vi kommer aldrig til at kunne forberede os til enhver tænkelig krise, men vi kan styrke vores modstandskraft, og selv om vi har mange påtrængende opgaver, så er det her en SKAL-opgave for alle direktioner i Region Hovedstaden. Vores nye beredskabsenhed skal hjælpe med at understøtte fremdriften og de øvelser, som vi er ved at planlægge,” siger Jens Gordon Clausen.
Fakta om regionens kriseberedskab
Alle hospitaler skal fortsat have egne lokale beredskabsenheder, og det operative beredskabsansvar vil fortsat være hos 1-1-2 AMK-funktionen i Akutberedskabet. Den nye beredskabsenhed skal sikre fælles læring og håndtering af kriser.
Beredskabsenhedens opgaver bliver bl.a.:
- Overvågning og opdatering af trusselsbilledet
- Ansvaret for Region Hovedstadens Beredskabsplan, herunder Sundhedsberedskabsplanen
- At tegne målbilledet for sikkerheds- og parathedsniveauet på udpegede områder
- Tværregionale øvelser
- At være stående stab for den regionale kriseledelse i tilfælde af en beredskabshændelse
