Det er blevet finaletid i den danske udgave af verdens største street dance-konkurrence, Red Bull Dance Your Style. Lørdag den 3. september mødes 16 danske street dancers til en festlig og uforudsigelig finale i Nyhavn. Vinderen kvalificerer sig til den globale finale i Johannesburg i Sydafrika d. 10. december.

Josh Stephen Lawrence performs at the Red Bull Dance Your Style qualifier at Bispetorv, Aarhus, Denmark on July 30, 2022 // Jesper Gronnemark / Red Bull Content Pool /

Efter to konkurrencer i Aarhus og Odense er det blevet finaletid for den danske udgave af verdens største street dance-konkurrence, Red Bull Dance Your Style.

Fire dansere fra Aarhus og fire fra Odense er med i finalen og udgør halvdelen af finalefeltet i København. De resterende 8 dansere udgøres af 2 forudbestemte wildcards samt 6 dansere, som kvalificerer sig på dagen i Nyhavn, lørdag den 3. september. Vinderen i København kvalificerer sig til den globale finale i Johannesburg i Sydafrika d. 10. december.

Red Bull Dance Your Style er en én-mod-én street dance-konkurrence, hvor danserne skal battle til fuldstændig uforudsigelige hits, som kun DJ’en bestemmer.

Formatet er simpelt: To dansere møder hinanden og skiftes til at danse til musikken, som DJ’en bestemmer. Alle stilarter, undtagen breakdance, er velkomne og danserne skal med kreativitet, improvisation og uforudsigelighed vinde publikums hjerter. Efter hver battle bestemmer publikum, hvem der går videre ved at stikke deres røde eller blå stemmekort i vejret. Sidste danser på scenen vinder den danske udgave af Red Bull Dance Your Style og sendes til verdensfinalen i Sydafrika til december.

Alle dansere til Red Bull Dance Your Style er inviteret af Red Bull, og det betyder, at du kan opleve de bedste af de bedste street dansere, som Danmark har at byde på. Danserne bringer uforudsigelighed, unikke udtryk og personlige stilarter – de skal med mixet af disse få publikum overbevist om, at det netop er dem, som skal sendes videre.

Red Bull Dance Your Style er et gratis event, der er åbent for alle. Der er podier på eventområdet, som fyldes efter først-til-mølle-princippet, så sørg for at komme i god tid.

Eventen starter lørdag den 3. september kl. 12.30 i Nyhavn.

Kilde.