Vesterbro Lokaludvalg bidrager til debatten forud for folketingsvalget – Tirsdag d. 25/10 kl 18:00 i Mariakirken, Istedgade 20.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Vesterbro er et fantastiske sted at bo, hvilket væksten i nye vesterbroere vidner om. Men betyder den ændrede og mere privilegerede beboersammensætning, at visse borgeres behov bliver overset?

Vesterbro Lokaludvalg ønsker sammen med Fonden Mændenes Hjem, Kompasset og Næstehjælperne at sætte fokus på livet og udfordringerne for de mest udsatte i vores fælles bydel – Herunder spørgsmålet om vi stadig har Plads til Alle?

Med høringen “Plads til Alle” lader vi repræsentanter for borgere, der oplever udsathed, komme til orde, og selv berette om deres ønsker og udfordringer over for de lokale kandidater til Folketinget. Høringen vil tage form af en debat mellem kandidaterne om deres idéer og løsningsforslag, på baggrund af oplevelser og beretninger fra de udsatte selv.

Interesserer du dig for spørgsmålet om hvordan vi bedst samarbejder om at leve side om side på Vesterbro, så mød op og deltag Tirsdag d. 25/10 kl 18:00 i Mariakirken, Istedgade 20,

Der vil også blive serveret en let forplejning fra Fisken og Brødet.

Fra kl. 17.00 inviterer de som introduktion til valgmødets tema til en times gratis bydelsvandring om livet som udsat på Vesterbro omkring Den Åbne Stofscene.

Bydelsvandringen sker i samarbejde med Gadens Stemmer, og starter kl. 17. Mødested er metroforpladsen, Stampesgade. Der er kun plads til ca. 25 deltagere

Tilmeld dig ved at sende en mail til dem. Læs mere her.