TOGETHER – Er byen for alle
Hvad vil det sige at have lige adgang til byen? Og hvordan bliver vi mere opmærksomme på de udfordringer, der er for forskellige mennesker og deres adgang til byens rum? Det er spørgsmål, som 100 arkitekt- og designstuderende fra Det Kongelige Akademi – institut for Bygningskunst og Design – stiller københavnerne i forbindelse med årets kulturnat.