Et godt nummer at have ved hånden: Ny kampagne skal hjælpe borgere og virksomheder i kampen mod cyberkriminalitet
De kommende uger vil telefonnummeret 33 37 00 37 som en del af en ny kampagne tone frem rundt omkring på sociale medier og poppe op i radiospots. Nummeret tilhører Cyberhotline for digital sikkerhed, som borgere og virksomheder kan kontakte, hvis de har brug for vejledning til at forebygge eller håndtere digitale trusler. Cyberhotlinen kan hjælpe både forebyggende, eller hvis uheldet er ude, fx ved mistanke om misbrug af borgeres personlige oplysninger og i tilfælde af digital svindel eller cyberangreb hos virksomheder.