Rift om de gode ænder: Bestil din and i god tid
Hvis du spiser and, skal du allerhelst orientere dig efter danske økologiske ænder, som er Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, fordi det er ænder, som ikke bliver næbkuperet, og de lever i mindre flokke og har adgang til det fri og til badevand. Desværre er det et fåtal af de mange ænder i butikkerne, der opdrættes med så gode levevilkår. Så igen i år er de svære at skaffe. Derfor skal du være ude i god tid, inden mortensaften eller jul, hvis du gerne vil have and på menuen.