En guddommelig middag
Aftenen begynder med en omvisning, hvor I ser nærmere på, hvordan de gamle grækere tilbad guderne og ofrede for at sikre en frugtbar jord, en god høst og en udbytterig jagt. Bagefter byder Glyptoteket på en guddommelig middag inspireret af jagtgudinden Artemis, vinguden Dionysos og helten Meleager i museets café, Picnic, med udsigt til den frodige og stemningsfyldte vinterhave.