Brug parkeringshusene fremover hvis du skal i bil til Middelalderbyen
Som første skridt til at virkeliggøre Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen, der skal skabe bedre plads til at gå og cykle, til lokalt byliv og grønne pauser mellem de historiske huse, er størstedelen af gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen omlagt. De fleste af de tilbageværende p-båse er reserveret til særlige formål, blandt andet erhvervskøretøjer, handicappede og ambassader. Områdechef Henriette Hall-Andersen har derfor en opfordring til folk, der vil i bil til Middelalderbyen.