Rekordmange begynder julen i DSB’s tog
Det er ikke kun Orange-billetter til togture på tværs af landet, der er i høj kurs blandt togkunderne, der skal rejse i weekenderne. Der er også stor interesse for at købe billige Orange-billetter til kortere regionale rejser. Det er især jyderne og fynboerne, der har købt Orange-billetter til regionale rejser. I øjeblikket ser det ud til, at mandag den 23. december bliver den største udrejsedag, men generelt fordeler de rejsende sig over flere dage i år, da juleaften ligger på en tirsdag.