Endnu knapt 1000 ladepladser på vej i København
– I København er der generelt brug for flere ladestandere, og vi skal sikre os, at de ikke kun opstilles, hvor operatørerne ser en mulighed for en god forretning. Vi skal fremtidssikre byen, og det gør vi blandt andet ved at sørge for, at alle borgere og gæster i byen får gode muligheder for at oplade deres elbiler uanset, hvor i byen de befinder sig. Jeg er glad for, at vi har landet endnu et udbud, som sikrer knapt 1000 nye ladepladser i København, fordi det kan være med til at trække bilismen i en grønnere retning, siger Line Barfod.