København forbedrer mulighederne for at bygge flere almene boliger
Når politikerne i København behandler nye lokalplaner, er der bred enighed om at stille krav om, at 25 pct. af boligerne skal være almene. Det gør man for at sikre, at København forbliver en blandet by og ikke ender med kun at være for de velstillede. På den baggrund er der siden 2015 stillet krav om ca. 347.000 m2 almene boliger i 43 lokalplaner, men tallet kunne muligvis have været højere.