Mand fundet død i udbrændt skurvogn – efterforskes som drabssag
Københavns Politi modtog anmeldelsen om den brændende skurvogn søndag kl. cirka 22.20, og i forbindelse med slukningsarbejdet blev der fundet en død mand i skurvognen. Den afdøde er nu identificeret som skurvognens 67-årige beboer, og obduktionen viser, at han er blevet dræbt af flere knivstik. Københavns Politi efterlyser vidner, der kan have viden om sagen, eller som har befundet sig i området omkring Frieslandsvej søndag aften. De bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.