Hastighedsnedsættelser forsinket på grund af bureaukrati
Et flertal i Folketinget har vedtaget en forsøgsordning, der skal give landets kommuner bedre mulighed for at sænke hastigheden på kommunale veje. Et meget bredt flertal i København har besluttet at sænke hastigheden med 10 km/t over det meste af byen i et projekt, der allerede er i gang i de første bydele. Men nu er flere af strækningerne, hvor København ønsker at sænke hastigheden, sendt til afgørelse hos Transportministeriet, fordi der er uenighed mellem kommunen og politiet.