For langt de fleste, der rejser med den kollektive transport, er det et vilkår, at bussen eller toget kun kan tage dem med på en del af deres samlede rejse. Skal den kollektive transport blive et mere attraktivt alternativ til bilen for f.eks. pendlere, kan det derfor blive nødvendigt at tilbyde mere sammenhængende rejser til passagererne. Og det er her, at cyklen kommer ind i billedet.

Svajerløbet afholdes som et uafhængigt, non-profit arrangement. Det arrangeres af en gruppe frivillige ladcykel-entusiaster, der alle med forskellige vinkler arbejder med cykler, mobilitet, formidling og byudvikling.

Formålet er at fejre og hylde ladcyklisterne og ladcyklerne og have det sjovt. Alle kan deltage, tilmelding koster 50 kr. og der dystes om æren, medaljer og ikke mindst håneretten – retten til godmodigt at håne de andre, som man har besejret i kamp, og som i gamle dage (såvel som nu) er årsagen til at svajerne ræsede så hæsblæsende mod hinanden. For tilskuere er det gratis.

Diskrimination, forskelsbehandling og manglende forståelse for kønsidentitet eller seksuel orientering er desværre noget, som en del socialt udsatte LGBT+ personer oplever på sociale tilbud rundt omkring i Danmark.

Det skal der nu ændres på. Med en samlet bevilling på i alt 1.025 millioner kroner fra Københavns Kommune sætter WeShelter gang i et projekt, der har til formål at styrke LGBT+ kompetencerne hos omkring 300 medarbejdere på voksenområdet i Socialforvaltningen.

Hidtil har det mest været far og mor, der har mærket fordelene ved blødere vand. Det betyder nemlig, at man skal gøre mindre rent i brusekabinen, og at vaskemaskinen kan holde længere, fordi det ikke kalker til så hurtigt. Men fremover kan børnene også mærke det på knæ og albuer på legepladsen.

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har netop skrevet under på en aftale med entreprenørvirksomheden NCC, der fremover årligt køber 3000 tons kalkpellets – små kalk-kugler, som er et restprodukt af produktionen af blødere vand på HOFORs moderniserede vandværker.

Byens skoledistrikter bliver løbende justeret i takt med, at befolkningssammensætningen ændrer sig i byen. Skoledistrikter er altså ikke nagelfast størrelse. Det er et greb, som kommunen kan bruge for blandt andet at sikre, at skolekapaciteten bliver brugt fornuftigt. Eksempelvis for at undgå, at der bliver overfyldt på en skole, og for elever på naboskolen.

Når Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår skoledistriktsændringer, så sker det ud fra fire principper: kapacitetsudnyttelse, kontinuitet og transparens, sikre skoleveje og bred elevsammensætning.