Champions League-finale på storskærm: Real Madrid og Dortmund
Kampen transmitteres live til Tivoli fra Wembley i London, England, hvor der er plads til 90.000 fodboldfans. Har man ikke lige fået købt til billet til Wembley kan fodboldfans efter først-til-mølle-princippet få sig en god plads foran storskærmen i Tivoli, hvor der bliver hygget, hujet og sunget slagsange. Dagen sparkes i gang i Tivoli allerede fra kl. 14:00, hvor der er aktiviteter i Plæneområdet for små og store.