Mad og drikke bliver de vigtigste forlystelser, når Tivoli i maj byder inden for til Tivoli Food Festival. Under festivalen kan man opleve alle afkroge af det gastronomiske univers – fra nudler til nynordisk, Beaujolais til bælgfrugter og sherry til stadionplatte. Ni dage i maj bliver Tivoli fyldt med gode smage og kongerigets bedste råvarer, når der under hele festivalen rykker nye dansk region ind på Plænen og laver forårsmarked med deres friske, lokale råvarer. Der er også langbordsmiddage, en masse mundvandsfremkaldende aktiviteter i det nye fællestelt på Plænen, sukkerbanko, smagsprøver og show and tells med kendte kokke i livekøkkenet. Tivolis Food Festival samler kort sagt nogle af Danmarks bedste kokke, madproducenter og leverandører til en fejring af dansk gastronomi for alle smagsløg og pengepunge.