Nu skal istedgade gøres færdig – sammen med borgerne
Går du en tur på Enghave Plads i de næste uger, kan du blive mødt af en stor infostander med link til et online spørgeskema, hvor du kan give dit besyv med til, hvordan sidste etape af Istedgade – strækningen fra Flensborggade til Enghavevej – skal udformes. Ligesom i de første etaper skal det ske i tæt dialog med Vesterbros beboere, og det glæder teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.