Trygheden i aften- og nattetimerne i København stiger til det højeste niveau i 15 år
Fire ud af fem københavnere føler sig trygge efter mørkets frembrud, og andelen af københavnere, der føler sig trygge efter mørkets frembrud, er den højeste, der nogensinde er målt. Det viser Københavns Kommunes nyeste tryghedsundersøgelse. Samtidig er den generelle tryghed i byen steget fra 87 til 88 procent sidste år. Dermed er byen tilbage til udgangspunktet inden bandekonflikten i 2017-18.