Ny kampagne sætter fokus på god opførsel i naturen
Flink af Natur. Sådan lyder navnet på den nye kampagne fra Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Og konceptet går ganske enkelt ud på at sikre, at vi alle sammen gør lidt ekstra for at alle kan få en god oplevelse i den danske natur denne sommer. Særligt i år er det vigtigt, da langt flere vil bruge og besøge naturen i Danmark, end vi er vant til. Det betyder, at der er mange mere eller mindre naturuvante, der nu kommer ud i det fri.