Pas på dyrene i sommervarmen
Mange mennesker nyder de lange sommerdage med solskin og høje temperaturer. Desværre kan vores dyr have sværere ved at klare det varme vejr. Derfor beder Fødevarestyrelsen nu dyreejere om at være forberedte på, at dyrene har brug for hjælp. Fødevarestyrelsen har lavet en række gode råd, som skal hjælpe dyreejere til at sørge for, at dyrene har det godt i varmen.