Gode vaner bliver permanente: Dagrofa fremtidssikrer alle butikker med spritdispensere
Selv når vi engang kan tale om tiden efter COVID-19, skal der sprittes hænder af, når man handler i Dagrofas butikker i kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. KFI Erhvervsdrivende Fond har ydet den økonomiske støtte, som gør det muligt for Dagrofa at sende flere end 600 permanente spritdispensere ud i alle butikkerne fra uge 36.