Efterforskningen af sagen har indtil videre ført til, at politiet har sigtet en 24-årig mand, og Københavns Politi håber nu, at der er borgere, der kan genkende den anden mistænkte, som ses på billederne. Kan man det, eller har man andre oplysninger til sagen, bedes man kontakte politiet på tlf. 1-1-4. ”Vi har en klar formodning om, at den mistænkte godt ved, at vi leder efter ham, så jeg vil opfordre ham til at melde sig selv. Vi hører selvfølgelig også meget gerne fra borgere, der kan genkende ham og måske kan hjælpe os med at finde frem til ham,” siger politikommissær Nikolaj Mortensen.