Andre Nyheder

Skitser - Nøddeknækkeren - Foto Jakob Melgaard

Dronning Margrethe har lavet nye kostumer til årets Nøddeknækker i Koncertsalen

I år kan publikum se frem til tre nye kostumer, som er skabt af Dronning Margrethe. En anden nyhed i 2024 er den finske lysdesigner Mikki Kunttu, der vil skabe ny lysmagi til forestillingen. Musikken er som altid af Tjajkovskijs. Nøddeknækkeren har repremiere den 30. november 2024 og spiller frem til den 29. december.

14. november 2024
Pressefoto Nybolig

Stigende boligpriser i København får flere til at tjekke værdien af deres mursten

– Flere boligejere er blevet interesseret i at finde ud af, hvad deres bolig er værd. Det kan være nyttigt at vide både for dem, der tænker på at flytte, men også for dem, der ønsker at blive boende. Er boligens værdi steget, kan det måske give mening at omlægge lån, eller måske kan en forøget friværdi give økonomisk råderum til at renovere køkken eller måske endda et sommerhuskøb siger Ossama Freije, der er medindehaver af Nybolig på Vesterbro.

14. november 2024
​Region Hovedstaden af regeringen og partierne bag finanslov 2024 har fået midler til at udvide Sociolancen til flere kommuner i regionen. I dag kører Sociolancen kun i. Pressefoto Region Hovedstaden

Sociolancen skal køre i flere kommuner og ny akutbil i Region Hovedstaden

Som det eneste sted i landet har Region Hovedstaden og Københavns Kommune de seneste år sammen kørt Sociolancen, som er en opsøgende og forebyggende indsats rettet med socialt udsatte borgere. Region Hovedstaden har med udmøntningen af Indenrigs- og sundhedsministeriets pulje for akutområdet fået tilsagn til en ansøgning om at udvide Sociolancen til flere kommuner.

13. november 2024
Grafik Københavns Kommune

Nyt online-værktøj hjælper ved gener efter fødsel

Omkring halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger, og næsten hver tredje oplever inkontinens af kortere eller længere varighed. Generne kan være omfattende, men hjælpen er sparsom. Det råder et nyt tilbud i København nu bod på. I forbindelse med budgetaftalen for Københavns Kommune for 2025 blev det besluttet at oprette et nyt fysisk genoptræningstilbud fokuseret på efterfødselshjælp. Dét tilbud suppleres nu med et tilbud online.

13. november 2024
Tivoli. Fotograf Jakob Melgaard

Jul i Tivoli: Traditioner, hygge og magi

Tivoli inviterer til klassisk jul, hvor der også er Lucia-optog, boder, og så er der i år premiere på musicalen Tinkas Juleeventyr. En af verdens bedste restauranter, den 3-stjernede Michelin Hiša Franko fra Slovenien gæster også Det japanske Tårn. Jul i Tivoli åbner for 31 år i træk med juletræstænding, hvor Linda P og Søs Egelind fra Tivolis revyhold sammen med Annette Heick og Julemanden tænder lyset på juletræet foran Koncertsalen kl. 18.00.

13. november 2024
Pressefoto Torbjörn Lagerwall

Så er der velsmagende gåtur igen på Vesterbro på lørdag

Moveat (Move + eat), en ny by- og madoplevelse, havde premiere på Vesterbro i september og vender på lørdag 16. november tilbage til bydelen med nye udvalgte restauranter og barer, der byder på en signatur-servering og viser deres mad, værtskab og hyggelige omgivelser frem. Nu er menuen klar og gæsterne kan glæde sig til at besøge og smage på alverdens lækkerier.

12. november 2024
Foto ABW

Efterforskningen af branden i Børsen er indstillet

”Der er gennemført en meget omfattende efterforskning, hvor brandteknikere og eksperter har foretaget tilbundsgående undersøgelser af brandstedet, timevis af overvågning er blevet gennemgået, og en lang række vidner afhørt. Alle relevante efterforskningsskridt er afsøgt, uden at man kan påvise brandårsagen. Der er dog intet, der tyder på, at branden er opstået som følge af en kriminel handling,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling. Københavns Politi har derfor besluttet at indstille efterforskningen.

12. november 2024
Bliver du set i mørket?

Bliver du set i mørket?

Så er det igen sæson for lys på cyklen. De fleste har helt styr på lygterne, men der er stadig en del cyklister, der glemmer at få lys på. QUIZ fra Rådet for Sikker Trafik – test din viden her.

12. november 2024
Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri og øger fokus på online salg

Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri og øger fokus på online salg

I takt med at nytåret nærmer sig, advarer politiet om de alvorlige risici, der er forbundet med ulovligt fyrværkeri. Anvendelsen af ulovligt fyrværkeri udgør ikke kun en fare for den person, der affyrer det, men også for omgivelserne, herunder tilfældige tilskuere og ejendomme. Ulovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og betydelige materielle skader, som kan have fatale konsekvenser. Politiet opfordrer borgerne til at udvise forsigtighed og fraråder køb af fyrværkeri fra uautoriserede forhandlere, da disse produkter ofte ikke overholder sikkerhedsstandarderne og kan være yderst farlige.

12. november 2024
Stridsens lille blå – Et borgerligt manifest om og til tiden

Stridsens lille blå – Et borgerligt manifest om og til tiden

Marianne Stidsen er dødtræt af de borgerliges pjevseri, når det gælder bekæmpelsen af woke og tidens revolutionære strømninger. Det går lige så langsomt, som når moster Erna skal feje en edderkop ned fra loftet. Derfor udgiver hun nu Stridsens lille blå. Et borgerligt manifest om og til tiden. Bogen består af modløber-klummer skrevet til mediet Kontrast i 2024, og runder flere vigtige begivenheder i året der gik – fra Hjallerup-mordet over Folkemødet på Bornholm til MeToo’s seneste stunts og larmen omkring Katherine Diez’ sladderbog. Desuden rummer bogen helt nyskrevne tekster.

11. november 2024