Se fotos og video: Flot verdenspremiere på Klods-Hans af Phillip Faber, Tobias Praetorius og H.M. Dronning Margrethe
I anledning af at Pantomimeteatret i år har eksisteret i Tivoli i 150 år sættes der særligt fokus på balletten i forlystelseshaven. Derfor bliver Pantomimeteatret fejret ved at H.C. Andersens klassiske eventyr om Klods-Hans bliver opført som ny ballet på Pantomimeteateret med premiere den 22. juni klokken 20.00. Den prisbelønnede koreograf og solist ved Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius står bag koreografien, musikken er skrevet af komponist, dirigent og tv-vært Phillip Faber, og Dronning Margrethe har lavet scenografien og kostumerne. Klods-Hans er den niende forestilling i Tivoli med Dronning Margrethe som scenograf. Forestillingen kan opleves udvalgte dage frem til den 25. august.