TIVOLI FORÆREDE JULETRÆER VÆK TIL COVID-19 TESTCENTRE
I Tivoli har de mange juletræer til overs, fordi forlystelseshaven onsdag lukkede for julesæsonen i kølvandet på regeringens nye Covid-19 restriktioner. Og i stedet for at de mange træer ender i kompostbunken, får de nu nye chancer for at sprede julestemning hos både sundhedspersonale og de mange danskere i kø til en Covid-19 test.