Nyt online-værktøj hjælper ved gener efter fødsel
Omkring halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger, og næsten hver tredje oplever inkontinens af kortere eller længere varighed. Generne kan være omfattende, men hjælpen er sparsom. Det råder et nyt tilbud i København nu bod på. I forbindelse med budgetaftalen for Københavns Kommune for 2025 blev det besluttet at oprette et nyt fysisk genoptræningstilbud fokuseret på efterfødselshjælp. Dét tilbud suppleres nu med et tilbud online.