400 iværksættere kan få stort tilskud til nye kompetencer
Mange mindre iværksættervirksomheder er hårdt ramt af Coronakrisen. Det skyldes blandt andet, at store dele af handlen er flyttet over på digitale platforme og at de helt små iværksættervirksomheder mangler kompetencer til at omstille sig til den nye virkelighed. Det skal ‘Iværksætterpuljen – Kompetenceløft for iværksættere’ ændre på. Gennem puljen kan de mindste iværksættervirksomheder få tilskud på op til 80 pct. af regningen til at skaffe sig nye kompetencer – dog max. 25.000 kr.