Nye kriterier for, hvilke skoler der får en handleplan
Når Børne- og Ungdomsudvalget denne gang skal udvælge skoler til handleplan, bliver det med udgangspunkt i et revideret koncept. Forvaltningen lægger nemlig op til at udvide de data, der ligger til grund for udvælgelsen. Ud over at se på skolernes evne til at løfte eleverne fagligt og højne deres trivsel, skal man nu også se på, om skolerne lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer, så flere børn kan trives og udvikle sig i almenmiljøerne. I hvert fald hvis de københavnske politikere godkender det nye handleplanskoncept.