Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret
At fyre fyrværkeri af nytårsaften er en stor tradition i Danmark. Desværre er det langt fra alle, der synes, det er festligt, og rigtig mange dyr lider under det. Dyrenes Beskyttelse har derfor i flere år advokeret for at få forbudt fyrværkeri til brug for private, og i starten af 2024 meldte regeringen ud, at nu forkorter de affyringsperioden. Det betyder, at der i år ikke må fyres fyrværkeri af før d. 31. december og kun indtil d. 1. januar. Hidtil har det været lovligt at fyre af allerede fra d. 27.