Rapport: Delecykler kan få flere til at vælge toget
For langt de fleste, der rejser med den kollektive transport, er det et vilkår, at bussen eller toget kun kan tage dem med på en del af deres samlede rejse. Skal den kollektive transport blive et mere attraktivt alternativ til bilen for f.eks. pendlere, kan det derfor blive nødvendigt at tilbyde mere sammenhængende rejser til passagererne. Og det er her, at cyklen kommer ind i billedet.