Lokalplanforslag sendes nu i offentlig høring efter politisk behandling
Jernbanebyen bliver en grøn bydel, der understøtter en sund og aktiv livsstil gennem fysisk bevægelse og fællesskaber, og bydelen bliver en delvist bilfri bydel, hvor størstedelen af færdselsarealerne indrettes på de gåendes og cyklisternes præmisser. I Jernbanebyen bliver der lidt mere end fire gange så mange grønne kvadratmeter per indbygger som f.eks. på Vesterbro. Udover parker og grønne områder kommer der også tre nye fodboldbaner. Lokalplanforslaget sendes til efteråret i offentlig høring i otte uger. Her vil der blive afholdt en række åbne borgermøder for alle interesserede både online og fysisk i Jernbanebyen.