Repremiere på Nøddeknækkeren – H.M. Dronning Margrethe hyldet på scenen sammen med holdet
Der var stor begejstring, da Dronning Margrethe og Peter Bo Bendixen, de mange farverige balletdansere og det øvrige hold gik på scenen til stående applaus, da juleballetten var færdig. Dronning Margrethe og resten af holdet nejede og bukkede fem gange foran publikum under klapsalverne, som også var rettet mod Tivoli Copenhagen Phils 68 musikere, som sad i orkestergraven. Det klappende publikum bestod blandt andre af H.M. Kong Frederik, H.M. Dronning Mary, H.M. Dronning Anne-Marie og H.M. Dronning Sonja af Norge. Det var første gang, at Kong Frederik og Dronning Mary som kongepar officielt besøgte Tivoli. Se fotos og video her.