HOFOR sørger for rent badevand i havnen
Uanset om du er til en hurtig morgensvømmetur eller en aften-dukkert, er der rig mulighed for at nyde Københavns badesteder.
Men for få årtier siden var tanken om at bade i Københavns Havn helt utænkelig. Dengang var havnen nemlig en industrihavn med forurening af både olie, industriaffald og kloakudløb. Det var den indtil 1990’erne, hvor HOFOR og Københavns Kommune begyndte en omfattende indsats for at rense havnen.