Vega backstage – Rundvisning
På en VEGA Backstage-rundvisning dykker du ned i mere end 60 års levet historie mellem de brune træpaneler. Du får både indblik i koncertproduktionerne og husets særlige historie. Du får svar på, hvordan musikerne starter deres aften, inden de træder ud på scenerne, hører de bedste historier fra vores første 25 år som spillested samt får indsigt i udviklingen fra arbejderhøjborg til Danmarks største, rytmiske spillested.