Efter stor renovering: Nu får København rådhustårnet tilbage
I halvandet år har det været pakket ind fra top til tå. Men nu er det slut. Renoveringen af det over hundrede år gamle rådhustårn i København er færdig, og i disse uger bliver stilladset taget ned. Dermed vender et af hovedstadens mest ikoniske vartegn tilbage.