Dygtige lærere og pædagoger er nøglen til børn og unges trivsel, faglighed og stærke fællesskaber
I København skal alle børn og unge trives. Og de skal have de allerbedste betingelser for at udvikle sig og begå sig i deres videre liv – uanset om de er fagligt stærke eller har brug for en ekstra hånd i ryggen. Det er de 11 politikere på tværs af partierne i kommunens børne- og ungdomsudvalg enige om. Og med strategien ”Vores børn – Københavns fremtid 2022-2025” er politikerne nu enige om fem temaer, som de vil styre efter i det politiske arbejde i resten af denne valgperiode.