Gode resultater af pulje til tidlige indsatser i nærmiljøet til børn og unge
Børn og unge med mistrivsel og tidlige tegn på psykisk lidelse har brug for at kunne blive udredt hurtigt og få behandling ved behov. Målgruppen har gavn af tilbud i nærmiljøet, som kan passes ind i et normalt hverdagsliv. En tidlig indsats kan være med til at forebygge længere og mere alvorlig psykisk lidelse. Det har været udgangspunktet for puljen til fremskudte funktioner, hvor seks projekter igennem tre år har gennemført tidlige indsatser til børn og unge.