Stor analyse: Uden massive investeringer sander hovedstaden til i trafik
Allerede i dag er både cykelstier, vejnet og den kollektive transport ved at blive overbelastet, og sidste år konkluderede første del af en stor tværgående regional analyse af mobiliteten i hovedstadsområdet, at det bliver værre, hvis der ikke gøres noget for at begrænse trængslen.
Nu er anden del af analysen, der er lavet i et samarbejde mellem de 29 hovedstadskommuner i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden, klar. Den peger på mulige scenarier, der kan påvirke udviklingen – og regner på effekterne både med og uden kørselsafgift.