Overdragelser af kokain og hash giver 12 års fængsel
Den dømte har over flere omgange i en periode fra marts 2020 til januar 2021 bestilt og arrangeret overdragelse af i alt 14 kg kokain og 270 kg hash med henblik på videresalg. Handler og overdragelser blev koordineret via de krypterede kommunikationstjenester EncroChat og Sky ECC.
Retten har efter anklagemyndighedens påstand konfiskeret flere genstande og værdier fra den dømte. Det drejer sig om en pengetæller og kontanter i forskellig valuta svarende til en værdi på ca. 640.000 kroner.