Tyvstart på årets lysfestival
Vintermørket er over os, og de lyse timer er få, men årstidens begrænsede dagslys giver i stedet mulighed for at lade lyskunst illuminere i mørket. Og selvom der er tre uger til den officielle begyndelse på dette års lysfestival, kan du allerede fra mandag d. 16. januar tage hul på festivalens mange oplevelser. På Vestre Kirkegård kan man nemlig opleve fire nye, midlertidige lyskunstværker af kunstnerne Those Guys Lightning, Anna Rosa Hiort-Lorenzen, Scenograferne og Tokyo Blue.