Stærke samarbejder sender sundt vand til hovedstadsområdet
Værket ved Regnemark er det femte i rækken af syv regionale vandværker, som HOFOR om- eller nybygger og moderniserer. Formålet er at sikre forsyningen af sundt drikkevand for fremtiden til hovedstadsområdet. De tre firmaer, der nu kan trække i arbejdstøjet, medbringer dugfrisk erfaring fra andre af de nye vandværker, som HOFOR har sat i drift eller er ved at bygge og idriftsætte. Forsyner primært Amager, København V, København SV og Indre By.