Fire bandemedlemmer idømt livstid for drab og tre drabsforsøg på Christiania
En 29-årig mand blev i går idømt fængsel på livstid som den ene af de to mænd, der affyrede de dræbende skud. Han blev dømt for drab, tre drabsforsøg og for at forholde fare for den fjerde sårede.
Yderligere tre mænd er idømt livstid for drabet samt tre drabsforsøg. De er kendt skyldige i at have deltaget i den detaljerede planlægning af skyderiet, herunder at skaffe gerningsvåbnene, planlægge flugtruten og skaffe sig af med våbnene og det tøj, der blev brugt ved skudepisoden.