Eldelebiler får nu egne p-pladser nær trafikknudepunkter
Det skal være let at komme på kryds og tværs af København, og for flertallet lykkes det også let med en cykel eller bus, tog og metro. Men nu og da kan der være behov for at kombinere de grønne og pladsbesparende transportmidler med en bil, og derfor har Københavns Kommune netop taget hul på at oprette dedikerede parkeringspladser til eldelebiler nær trafikknudepunkter i hovedstaden.