Kvinder i København skal have bedre hjælp efter fødsler
For mange kvinder kan det være forbundet med store fysiske gener at komme sig efter en fødsel. Men i dag lades en stor gruppe kvinder i stikken efter overstået fødsel og udskrivelse fra hospitalet, fordi der er få tilbud i regionalt regi om efterfødselshjælp. Og de tilbud, der findes, gives til de mest komplicerede tilfælde. Nu vil politikerne på Københavns Rådhus sikre bredere og mere tilgængelig efterfødselshjælp, så flere kvinder undgår langvarige fysiske mén og komplikationer.