Halloween i Tivoli åbner torsdag 10 oktober med rekordmange græskar
Halloweensæsonen kan for 19. gang i streg opleves i Tivoli fra den 10. oktober til og med den 3. november, med gang i alle Tivolis kendte forlystelser. På 18 dage forvandles Tivolis nuværende sensommerudseende til efterårets farver for at bliver klar til Halloweensæsonen. Halloween er blandt Københavns store efterårstraditioner, som både danskere og turister samles om. Højtiden har for længst sat sit præg på resten af Danmark, hvor det er blevet almindeligt at se græskar pynte foran mange hjem. I år slår Tivoli også rekord med hele 22.100 græskar i alle størrelser fordelt i forlystelseshaven.